For bare en måned siden var han på alles læber, da han blev nomineret blandt tre topkandidater til at løbe med æren som sæsonens manager efter at have ført Hull ind i kampen om de eftertragtede playoff-pladser.
De endte på en syvendeplads – kun tre point fra Norwich på sjettepladsen, som snuppede den sidste billet til det forjættede land.
Fra Hæder til Afskedigelse
Hvem skulle have troet, at en af de hotteste kandidater til titlen som sæsonens bedste manager i den engelske Championship ville ende med at stå uden job? Liam Rosenior, den charismatiske træner for Hull, har oplevet netop dette. For bare en måned siden var han på alles læber, da han blev nomineret blandt tre topkandidater til at løbe med æren som sæsonens manager efter at have ført Hull ind i kampen om de eftertragtede playoff-pladser. Det var et signal om, at her var en mand, der havde fået sit mandskab til at overpræstere.
Men som vi ved, er fodboldverdenen lunefuld. Prisen gik i sidste ende til Kieran McKenna fra Ipswich i midten af april – en træner der også havde haft en imponerende sæson. Roseniors skuffelse blev dog ikke mindre af, at hans hold snublede på målstregen og missede playoff til Premier League med et hårstrå. De endte på en syvendeplads – kun tre point fra Norwich på sjettepladsen, som snuppede den sidste billet til det forjættede land.
Uoverensstemmende Visioner
Og nu er festen altså forbi for 39-årige Rosenior. Hull har officielt annonceret, at de har valgt at bryde med træneren efter lidt over et års samarbejde og 78 kampe ved roret. Klubben lægger ikke skjul på årsagen: visionerne for klubbens fremtid var simpelthen ikke de samme mellem ledelsen og Rosenior. Det er det klassiske brud; når to parter ser forskellige veje mod succes, er det ofte tid til et farvel.
Og det stopper ikke her – Hull er tydeligvis i humør til at ryste posen godt og grundigt. Roseniors assistenter Justin Walker og Ben Warner har ligeledes fået vist døren, hvilket betyder at klubben står overfor en større genopbygning på trænerfronten. Hvem bliver den næste til at tage tøjlerne og forsøge at indfri de ambitioner som Rosenior og co. ikke kunne leve op til? Kun tiden vil vise det.
Så mens vi venter spændt på Hulls næste træk, kan vi ikke andet end undre os over fodboldens flygtige natur – hvor man den ene dag kan være på toppen af verden, og den næste dag kan finde sig selv udenfor banen og kigge ind. Skål for fodboldlivets uforudsigelighed!