Brian Sandberg, en tidligere rocker med en beundringsværdig passion for fodbold, har ikke glemt den euforiske følelse fra 1992, da Danmark mirakuløst spillede sig hele vejen til EM-finalen.
Fra fængselscellen til fodboldfeber
Brian Sandberg, en tidligere rocker med en beundringsværdig passion for fodbold, har ikke glemt den euforiske følelse fra 1992, da Danmark mirakuløst spillede sig hele vejen til EM-finalen. Selvom han på det tidspunkt sad i Jyderup Statsfængsel og afsonede sin første narkodom, så svækker det ikke hans nationale stolthed eller entusiasme for spillet. “Vi så finalen nogle stykker sammen i fjernsynet i cellen. Det gik helt amok, og selv betjentene var oppe og køre,” husker Sandberg ifølge Ekstra Bladet. Den slags øjeblikke er uudslettelige, selv for de hårdkogte bag tremmer.
En mand med mening om landsholdet
Selvom Sandberg har levet en stor del af sit liv på kanten af samfundet, er hans indsigt i fodboldens verden ikke noget at ryste på hånden af. Han har nøje fulgt landsholdet igennem årene og har trods skuffelserne bevaret optimismen for Kasper Hjulmands trup. Når snakken falder på det danske landsholds potentiale ved EM, lyser Sandbergs øjne op: “Jeg tror, at Rasmus Højlund bliver brandvarm i gruppespillet.” Det siger han om angriberen, der trods at spille på et engelsk klubhold præget af udfordringer, har vist imponerende målnæse og styrke.
Sandbergs selvtillid viger ikke, når det kommer til hans egne evner – hverken som potentielt managerspils-deltager eller som hypotetisk fodboldtræner: “Ja, hundrede procent. Jeg er en god leder.” Han fortsætter selvsikkert: “Man skal have respekt for sin træner, og jeg vil være en mere kølig træner,” en rolle han uden tøven mener ville klæde ham bedre end de shorts- og fodboldstøvleklædte typer langs sidelinjen.
Brian Sandberg peger også kritisk på eksempler inden for trænergerningen, som ikke falder i hans smag. Han nævner Bo Henriksen som et eksempel på en trænerstil langt fra den coolness, han selv ville bringe til jobbet: “Han er forfærdelig. Jeg så ham inde i Parken engang… Han er helt væk, ham der,” kommenterer han uden filter.
Når blikket rettes mod EM’s overordnede resultat, lægger Sandberg ikke skjul på sin skepsis overfor de engelske naboer – både på og udenfor banen: “Men jeg tror mest på England. De har et ondt hold – de er fandme giftige.” Men hvis England skulle løbe med sejren? “Ikke skide godt. Jeg kan sgu ikke lide dem – heller ikke deres tilskuere,” slutter han med ærlighedens brutalitet.
Brian Sandbergs synspunkter kaster et anderledes lys over sportens verden – fra et perspektiv hvor livets skyggesider møder sportsfanens uforbeholdne lidenskab. Hans ord maler billedet af en mand, der måske finder fodboldens klare linjer som en velkommen kontrast til sit egen brogede fortid.